Viser opslag med etiketten Hurtigmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hurtigmad. Vis alle opslag

Kikærtegryde

En kold vindblæst forårsdag er det rart at komme hjem til en varm suppe eller lignende. Idag står den på kikærtegryde i det lille hjem.

Til 3-4 portioner skal du have gang i:
3 løg skåret i tynde skiver svitses i lidt olie, dertil tilsætter du 8-10 stk skiveskårede gulerødder. Tilsæt nu ca . 4 dl kikærter (opblødt i vand fra aftenen før), en dåse kokosmælk, 4 dl bouillon, lidt karry og 4-5 fed fintsnittede hvidløg. Lad retten simre ved lav varme i 12-15 min. Smag evt. til med s+p samt lidt ingefærsaft.

Server gerne samme med det pakistanske Chapati brød (find det her på siden).

Morgenbrød på 5km

Så sker der igen lidt her på bloggen, efter en noget sløv august...

Den står simpelthen på morgenbrød, og en meget nem en af slagsen.

Den skal blot hæve 30 min (eller en løbetur på små 5 km), så den er perfekt at starte dagen med.

Opløs 50 g gær i 1 dl lunkent vand, tilsæt da 1 tsk salt, og 2 tsk sukker samt lidt smør. Bland desuden 3 dl mælk og 5-6 dl god økologisk hvedemel i. Form til 2 brød, eller 12 boller, og dæk lunt til hævning. På med løbeskoene, og ud af døren, så du kan nå tilbage på ca. 30 min. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl evt. med mælk, og bag brødene i midten af ovnen i 10-14 min.

Brødene kan varieres i en uendelighed, fx rug og boghvede til et noget grovere brød, eller tilsat kardemomme for at smage mere af "fødselsdagsboller". Prøv dig frem, og find din favorit.

Børnevenlig karryret

Her er en lille hurtig og velsmagende familieret til en travl hverdag (eller som idag, en lørdag, hvor vi ikke gider bruge tid på at lave mad :-))

Til 4 personer:
Steg i lidt olie et finthakket løg, tilsæt et æble og en banan i tern. Drys et par tsk. karry over, til det smager rigtigt. Hæld 3-4 dl kokosmælk over retten, og lad det simre under låg i 10-12 min. Blend blandingen. Svits to stk kyllingefiletter skåret i strimler, og overhæld med karryblandingen. Lad retten simre 5 min, mens risene koges færdige.

Server med et stykke brød, og velbekomme.

Bruschettas

Har du et ciabattabrød liggende, og gider du ik rigtig lave aftensmad, så se med her ;-)

Skær en 1.5 cm tyk skive brød. Dryp brødet med olivenolie og rist det på en varm pande. Top det med fyld efter eget hjerte, eller lad dig inspirere nedenfor:

 - Tomat og Mozzarella:
Læg et par skiver tomat på brødet, drys med s+p og læg en skive mozzarella på toppen. Gratiner i ovnen til osten er smeltet.

 - Artiskok:
Knus et fed hvidløg, og gnid brødet. Skær artiskokhjerter i skiver. Bland lidt citronsaft, lidt olivenolie og noget hakket persille. Læg artiskokskiverne på brødet, og dryp med dressingen.

 - Rejer og parmesan:
Bland lidt rejer med en grofthakket champignon, og lidt hakket persille. Fordel fyldet på brødet, og drys med parmesan. Lad brødet får 2-3 min i ovnen ved høj varme.

Nyd lidt let og lækkert...

Fettuccine med skinke og mozzarella

En lynret til en helt almindelig gråvejrsdag.

Er genial med en rest squash eller aubergine, men kan også gå med tomat eller porre.
Snit grøntsagen fint, og sauter det i en oliegryde sammen med en lille håndfuld pinjekerner og et par fed hvidløg. Tilsæt 50-80 g spinat.
Kog i en anden gryde fettuccinen al dente, og vend den sammen med grøntsagerne.

Server i en dyb tallerken, med skiver af mozzarella og serranoskinke på toppen, sammen med lidt sorte oliven rundt i kanten...

Velbekomme til en hurtig omgang hverdagsmad!

Brændende kærlighed

Er det noget så lækkert som en omgang rygende varm kartoffelmos med lidt knasende bacon over?

Jeg plejer at gøre sådan:
Skræl, skær i tern og kog 5-600 g kartofler møre. Hæld vandet fra, og tilsæt lidt smør, en sjat mælk og lidt hakket persille. Rør det sammen til en lækker mos, og smag til med s+p.
Svits på en pande et løg og 100-150 g bacon i strimler.

Anret en klat mos på en tallerken, og drys med bacon/løg blandingen.

Velbekomme

Hurtig bønnegryde

En hurtig ret der kan laves ud fra nogle dåser bønner og tomat, og hvad der normalt ellers er i køkkenet.

Rist 100 g bacon i tern sammen med 5 fed hvidløg, et hakket løg og en halv hakket chili.
En dåse hvide bønner, en dåse kidneybønner og en dåse hakkede tomater hældes på panden. Tilsæt 5 dl kalvebouillon, lidt timian og 2 laurbærblade. Lad det simre 20-25 min.

Steg imens en sucuk pølse (chilipølse fra den lokale mellemøst-købmand) i skiver, og smid den ned sammen med bønnerne. Lad det hele koge et par minutter, og smag til med s+p og hvidløg.

Server sammen med et godt rustikt brød, og en god klat drænet turkisk yoghurt.

Pasta med tun DELUXE

Den klassiske studiemenu, peppet lidt op...

Dryp en dåse tun af. Sauter en kvart rød peberfrugt og et rødløg. Tilsæt tunen og lidt citronsaft. Varm det igennem, og tilsæt 1 dl cremefraiche 18%.

Server med 100-150 g pasta gnocchi og et stykke brød.

Velbekomme

Ristet pasta m. grøntsager og karry

Hurtig en lækkert...

Kog 200 g spaghetti. Grovhak og sauter et løg, en håndfuld champignons, lidt peberfrugt og et fed hvidløg i lidt olie med karry. Tilsæt pastaen og rist det hele sammen. Krydr med s+p og drys med parmesan.

Velbekomme